Min kørestol

Forklaringen på min kørestol, er endelig ret simpel, jeg var skide uheldig! Jeg formåede at få en sygdom, som kun 18 andre havde, i 2005. Nu den blevet mere “normal“, og er blevet en betegnelse for kroppen er underlig og vi ved ikke hvorfor, haha.

Jeg vågnede en morgen i marts, 2005, med sindsygt ondt i ryggen. Da det var påske var jeg hjemme fra skole, mine forældre på job. Min far sagde altid, at jeg ville lægge mig på min neglefil, som lå i min seng?! så min tanke da jeg vågnede var, at nu var det sket. Men nej. Mine ben summede, stak, nev som var de forbrændt, så jeg ville ringe til mine forældre for at fortælle dem, at jeg ikke havde det så godt. Men mine ben ville ikke bevæge sig!

I et øjeblik af panik, finder jeg min mobil frem og får ringet 112, som ikke lige var til at overbevise, da man ikke skal bruge en ambulance til ben som sover. Efter en længere samtale, får jeg overtalt ham til at sende en alligevel. Jeg ringer op til min mor, kort, får fremstammet, at jeg ikke kan bevæge mine ben, det samme til min far, og jeg husker tydeligt at han råbte FUCK!

Min mor når at komme hjem til mig, før ambulancen kommer, og ambulancereddere starter med at tjekke mine reflekser i benene, det havde jeg ikke, og så gik det ellers stærkt. Vi kørte til Glostrup hospital, hvor min far nettop var ankommet. Der stod to læger og tog imod mig. Jeg husker at lægen siger, at min far skal holde mig for øjnene, og at jeg skal sige til når jeg kan mærke noget. Derefter tog han en nål, og stak mig flere steder i benene. Intet.

Jeg blev CT og MR scannet, og diagnosen blev Transversel akut myelitis

Som er: “en akut opstået neurologisk sygdom, som skyldes betændelse i rygmarven. Myelitis betyder betændelse i rygmarven, transversel refererer til positionen for betændelsen som tværs henover rygmarven, svarende til et bestemt segment.

Betændelsen kan ødelægge myelin, som er en fedtsubstans der omgiver nerveceller/nervefibre. Betændelsen kan ødelægge forbindelsen mellem nerver i rygmarven og resten af kroppen.”

Jeg lå på intensiv afdeling fordi lægerne ikke viste hvor eller hvornår lammelsen ville stoppe. Jeg fik lov til at ringe til familie og venner, og jeg kan huske jeg ringede til en veninde fra min klasse for at sige, at jeg ikke kom til håndbold den aften. Heldigvis kom det ikke så vidt, og jeg kom hurtigt ned på børneafdelingen.

Det blev til 2 måneder på Glostrup hospital, og derefter 6måneder i Hornbæk hvor jeg skulle genoptræne, jeg lærte nye spændende mennekser at kender, som var samme sted i livet som jeg, og nogle snakker jeg med endnu. Jeg kom hel ud på den anden side. Og jeg startede mit nye liv i kørestol.


Sygdommen betyder for mig, at jeg er lammet fra under brystet og ned, at jeg kan mærke ca 80%, jeg kan ikke mærke forskel på varm og kold, eller kilden og smerte. Og meget andet.

Har i spørgsmål, så skal i endelig bare spørge løs, ingen spørgsmål er for store eller små, jeg svare på det hele.

Amanda



2 kommentarer til “Min kørestol”

  1. Kæmpe respekt herfra, du er fandme sej 💪.

    Jeg fik selv sygdommen for 7 år siden, jeg var dog heldig og fik kun en mild form og kom derfor ud på den anden side uden m’en.

    Først her flere år efter har jeg fundet ud af hvor alvorligt det egentlig var, når jeg støder på mennesker som dig ! Mange tak fordi du deler.

    1. Ej hvor dejligt du slap igennem, du må være heldig af person 😀 haha, spil lotto 😀
      Mange tak fordi du læser med 🙂 og mangw tusinde tak for dine søde ord 🙂
      Mvh Amanda

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen